torsdag den 1. november 2012

Endnu en sæson på Dyrehavsbakken vel overstået :O)

Dette år bød på en utrolig masse soloshows, forskellige steder rundt på Bakken.

En slags streetshows dog uden snak, afviklet fra min lille højtalervogn.
Jeg spiller støvet musik mens jeg jonglerer, mimer og laver sjov.

Til ølfestivalen optrådte jeg med noget af min bordunderholdning.

Slutningen af sæson bød på papegøjetricks for de tålmodige og ikke mindst de heldige som fik en på opleveren. Der skal en del tilvænning til før papegøjen Tanja er klar til at vise sine tricks til et til tider meget nysgerrigt publikum.

Jeg har på nuværende tidspunkt lavet aftaler med Bakken om juleshows til jul i Lyngby både ude og inde....

tirsdag den 31. juli 2012




















Tanja flyver væk under trænings session en formiddag på dyrehavsbakken.
Fuglen er blevet stækket hos dyrelægen og skulle derfor ikke kunne flyve så godt, men hun bliver forskrækket og flyver en tur i skoven.
Efter adskillige runder og en masse fløjten og piften, svarer Tanja endelig efter 7 timer, det viser sig at hun har taget ophold på øen midt i kildesøen.
Jeg får en båd sat i vandet og henter en papegøje som heldigvis stadig har det storartet.
Som i kan se på billedet kan hun være svær at finde, hvis hun ellers er stille...

tirsdag den 19. juni 2012


Så er jeg hjemme igen efter seks måneders krydstogt med Celebrity Cruises i Caribien.

Fra New York sejlede vi passagerer til de Caribiske øer og tilbage.

Ombord på skibet Silhouette arbejdede jeg som jonglør og mimer i et stort opsat show.

Selvom vi havde adgang til meget af den luxus som var at finde ombord var det stadig noget af en udfordring at være del af besætningen på et krydstogtsskib.


Turen bød på rigtig mange træningsdage.
Jeg har fået det hele kigget godt efter i sømmende.
Desuden har jeg brugt en del tid på at træne min ansigtsmimik efter faste principper.

Vi havde jo god tid ude på havet, så har også fået taget godt hul på harmonikaen.

I showet optrådte jeg med to egentlige numre,
et nummer med devilsticks og et med diabolos samt en kort åbningssekvens med en bold.

Desuden var jeg også på som bindeled i mellem de forskellige numre med forskellige komiske indslag og bevægelser.

Vi optrådte 4 cirkusartister med solo numre i showet
Ud over os optrådte 10 dansere hvoraf nogle også optrådte med forskellige cirkus numre.
Desuden havde vi 4 sangere som også tog del i koreografien.
Samt musikere på instrumenter.

Jeg havde stor succes på scenen og fik meget ros efter showet fra de mange publikummer.


Selvfølgelig fik vi også set lidt af verden undervejs.

Efter 5 måneder med cruises til caribien krydsede vi atlanten og sluttede turen af med to cruises i sydeuropa.

Det var rigtig spændende at prøve at være med i en international produktion og ser frem til mere arbejde i udlandet.

Det er nu også er helt rart at være hjemme igen med fast grund under fødderne :O)

onsdag den 10. august 2011

Klovnefestival på Bakken

Så er klovnefestivalen på Bakken i fuld gang. Jeg optræder sammen med med en komisk akrobat i et jonglørshow kl 15.30 alle hverdage i denne uge. Jeg mimer i klovneshowet kl 17.30 og 19.30 frem til og med søndag.


søndag den 31. juli 2011

Endnu en sommer på Bakken er i fuld gang :O)
For tiden arbejder jeg så godt som alle ugens dage, dels med mit show på scenen men også med en utrolig masse jonglering og mime rundt overalt på Bakkens udendørs område.
Denne sommer har jeg virkelig givet mig i kast med 3-bold jonglering, igår talte jeg til over 50 forskelige tricks som efterhånden er ved at sidde i skabet.  

søndag den 24. juli 2011

Hjemmeside update... www.nycirkus.dk

En laaaang regnvejrsdag blev brugt på en opdatering af hjemmesiden.
Den er efter snart 7 år på bagen ved at komme sig over sine børnesygdomme!
Nu er der f.eks. tlf. nummer og e-mail på alle sider....

tirsdag den 15. marts 2011

Juste Debout!!! Paris...

En af verdens absolut fedeste dansekonkurrencer løb afsted i løbet af den forgangne uge.
Jeg deltog i 5 danseworkshops med internationale dansere og var til ligeså mange dansearrangementer på natklubber i Paris.
Dansere fra hele verden var dukket op for at se noget af det bedste streetdance og det var da også vildt imponerende! Både på scenen og rundt omkring på danseskolen samt i byen.
http://www.juste-debout.com/en_UK/in/enhome6-home-page
En overvejende del af publikum er selv dansere og det gik ikke stille for sig, når nattens mange timer blev brugt på de utrolig komplicerede og raffinerede dansetrin i og uden for cirklerne på dansegulvet.
På billedet ses scenen for selve konkurrencen, hvor dansere parvis konkurrerer i dansestile som
Hiphop - Poppin - Locking - House - Top rock
Her følger et videoklip fra en af de indledende runder i Japan med de franske Les Twins, som senere vinder finalen i Hiphop i paris......check it out!    http://www.youtube.com/watch?v=nSZW-gRE0tw

 

søndag den 20. februar 2011

Skeikampen 2011

Endnu en tur på skihotel i Norge.
Show for børn og voksne hver eneste aften i 14 dage :O)

Fire forskellige shows og så det samme igen på en ny måde! Publikum er nemlig ofte de samme fra dag til dag, så man får sig nogle rigtige fans!
Det er bare helt super.

Første uge har der ikke været så meget tid til ski, da jeg er i gang med træning samt at klippe ny musik sammen til shows i 2011.

Desuden er jeg også ved at gennemgå et kursus i mime fra en DVD af en  amerikansk mimer.
Jeg håber at kunne hente yderligere inspiration til mit show på Dyrehavsbakken til sommer!

onsdag den 9. februar 2011

Billedserie med alverdens ansigter på vej...

Så fik jeg én på masken...
Jeg har fået den ide at jeg vil skabe mig et overblik over mit ansigts mange muligheder.
Det blev til omkring 200 billeder hvoraf de bedste skal udvælges og sættes op som billedstriber.
Jeg vil bruge dem til egen inspiration og træning, samt reference ved undervisning og mon ikke der kan blive til et postkort eller andet sjovt også...
Ansigterne fundet frem efter tema, selvom de forskellige ansigter udtrykker følelser har der i denne omgang i høj grad tale om "mekanisk tilgang". Jeg f.eks. slet ikke det mindste vred bag masken på det nederste billede :O)
Jeg arbejdede med forskellige ekstreme grimasser, både store og små smil samt en masse andet, det går nok hen og bliver rigtig godt.  
Andreas Bergmann Steen var endnu engang behjælpelig som fotograf www.andreasbergmannsteen.dk

Ny plakat...

onsdag den 26. januar 2011

Så lykkedes det endelig!

Tanja var idag i stand til at putte de farvede bolde i de rigtige kopper.
Det viste sig at være afgørende at hun havde flere bolde liggende foran sig, så kunne hun nemlig bedre se hvordan forskellen på boldenes farve havde noget at gøre med hvor de skulle placeres.
Jeg har undervejs opdelt hele øvelsen i flere lettere øvelser.
Nogle gange bruger jeg f.eks. bare havde to kopper og kun en bold for på den måde at gøre øvelsen lettere. Det giver jo 50% chance for succes hvilket motiverer hende til at fortsætte øvelsen.
 Andre gange har flere af boldene allerede ligget i kopperne hvilket jo så motiverer hende til at kigge om der er pladser ledige. Dette er jo enklere for hende at forstå, men på en måde snyd idet farven så ikke nødvendigvis er det afgørende. Til gengæld oplever hun jo alligevel hvordan den farvede bold finder sin plads i koppen i samme farve.
Desuden har hun også lært at hvis man putter en bold i en forkert kop giver det ikke point og hun flytter derfor bolden videre, ved gentagelser af dette viser det sig at det ikke kan betale sig at prøve alle kopper men derimod kigge hun på farven.
Det sværeste ved træningen af Tanja, er problemet med at lære hende regler. Regler er ofte baseret logik som rækker ud over det umiddelbare, hendes lille hjerne har ikke nemt ved at knække den slags problemer.
Til gengæld virker gentagne succes oplevelser rigtig godt. Det svære for mig som træner er derfor at opstille øvelser som leder hende den rigtige vej bid for bid.
Men idag lykkedes det altså :-)

tirsdag den 25. januar 2011

Nye pressefotos!

Så fik jeg endelige taget nogle nye billeder til pressemateriale, plakater og internet.
Andreas Bergmann var behjælpelig som fotograf www.andreasbergmannsteen.dk

Med lidt teknisk snilde har vi fået taget omkring 400 nye fotos, som man sikkert vil få glæde af rundt omkring det kommende år.

Nu venter der så noget billedbehandling hvor bl.a. baggrunden skæres bort, så motivet :O) fremstår på hvid baggrund! Hvorefter vejen til aviser og tryksager ligger klar.

Jeg kan kan til slut nævne at billeder af balance med knive samt fakir tricks med levende ild, er både farligt, vanskeligt og temmelig varmt!

onsdag den 8. december 2010

Træning på hotellet til EM i kvindehåndbold...


Aftenen på hotellet i EM lejren bruges til træning, receptionen må lægge gulv til når der skal stås på hænder og balanceres til den store guldmedalje.  

Nye inputs fra rytmegymnasten Patricia, som igennem rigtigt mange år har trænet rytmisk gymnastik. I rytmisk gymnastik indgår bl.a. en bold som trilles, kastes og gribes på et utal af måder.

I rytmisk gymnastik bedømmes sværhedsgraden bl.a. ud fra den gymnastik som udføres samtidig med "jonglering" af håndredskaber. Der bruges bold, sjippetov, tøndebånd, svingkøller og vimpel.

Det minder meget om mit møjsommelige arbejde med at at tilføje jonglering elementer fra dans og mime. Det er særligt vanskeligt idet kroppens bevægelser vælges først, ud fra hvad som ville passe til specifikke jonglerings tricks.
Det øger sværdhedsgraden betragteligt på jongleringen, da den nu underlægges kroppens positioner, heraf følger således at præcisionen af de enkelte kast og tricks skal højnes, idet det ikke længere er muligt f.eks. at at træde frem eller tilbage og bevæge sig i forhold til jonglerings redskabet uden at bryde med den koreografi, som er opsat for kroppens bevægelser som helhed.